Forside

FAQ

Træner vi også når det regner?

Ja da! Men sørg for et regnslag til barnevognen, og noget vandskyende til dig. Du skal blot huske på, at regntøj ofte er svært at ånde i, og det derfor vil være svært for din krop at komme af med den varme du producerer – så du bliver våd alligevel blot indeni regntøjet. Jeg foretrækker vandskyende overtøj når jeg træner ude og altså ikke helt regntæt tøj!Og tro mig – efter en træning i regnvejr så har du det SKØNT!!!

Hvordan kan jeg, når jeg lige har født, deltage på samme hold som nogen der har født for 7 mdr siden?

Det kan du fordi jeg sørger for at have øje for jer alle og jeres niveau. Måske skal I alle lave samme øvelser, men elastikkerne har forskellige styrke, måske skal nogen lave flere sæt, mens andre træner mere bækkenbund, nogen skal løbe andre skal Power Walk’e osv – men selvfølgelig vil der være en del fælles øvelser også!

Kan man få en gratis træningstime?

Ja, du skal blot melde dig til ved at sende en mail under “Kontakt”

Hvad er “rigtigt tøj”?

Du skal kunne bevæge dig uden at “skille på midten” eller at tøjet forhindrer dig i at lave store udsving i bevægelserne. Altså er cowboybukser og tætsiddende uelastiske jakker ikke det bedste at træne i. Løbesko er rigtig godt at benytte, men andre sko med en fast hælkappe og snørefunktion kan med fordel benyttes.

Kommer vi til at hoppe og løbe under træningen?

Ja, det kan du godt risikere! Men igen så tager jeg hensyn til individuelle forskelle, og har du lige født så har jeg en anden øvelse til dig mens de andre løber!

Jeg har ikke helt styr på min bækkenbund kan jeg så være med?

Ja endelig! Vi har bækkenbunden med i alle øvelser, så kom endelig og få styr på den!

Hvornår kan jeg starte med træning?

Så snart du mener du kan gå en tur med din barnevogn – groft sagt!!

Nogen steder anbefaler man at vente til efter det første tjek hos lægen. Hvis du har haft en normal fødsel, så kan du i princippet følge træningen når DU føler dig klar. Er du sprækket meget under fødslen eller er du blevet klippet og derefter også syet,
så vent til smerterne / ømheden har fortaget sig. Du er ALTID mere end velkommen til at ringe og få en snak. DU kan også vælge at komme til en prøvetræning, jeg vil blot gerne vide at du kommer.

Kan jeg tage min hund med?

Nej! Det er af hensyn til at du skal kunne koncentrere dig om dig selv!

Kan jeg have mit andet barn med også?

Forudsat at du har en tvillingevogn eller lignende så ja. Det giver bare ekstra modstand og hårdere træning for dig!

Skal man have løbesko på?

Løbesko er rigtig godt at benytte, men andre sko med en fast hælkap og snørefunktion kan med fordel benyttes.

Vi ruller……

Årets første sæson har kun 3 gange træning tilbage. Der har været nedsat hold aktivitet pga vinteren, men nu står verden snart "nyfødt" og klar - og klar til en ny sæson hvor vi får lov at opleve naturen blive genoplivet. Det er intet mindre end skønt! Vinteren har også budt på sine oplevelser midt i træningen - som Mette fra Kerteminde der pludselig så hvor smuk en nøgen trækrone er op mod vinterhimlen - når man ligger og laver mavebøjninger ;-) Med foråret kommer lyset, og varmen, og der er i det hele taget slet INGEN undskyldninger for at blive hjemme ;-). Det er så energigivende at komme ud en time og blive rørt igennem. Måske er vejret endnu lidt råt og koldt, men der går jo ikke mange minutter før varmen kommer, kinderne bliver røde og lysten til at bruge kroppen er tændt - så kom med !